Sikkerhed til søs
Som beskrevet andetsteds på hjemmesiden, har jeg i en periode arbejdet ved Joint Rescue Coordination Center (SOK) og er uddannet her. Så jeg synes det var naturligt at skrive lidt om sikkerhed til søs her på hjemmesiden.
Den største tjeneste man kan gøre sig selv, er at være bevidst om hvilke risici der er ved at sejle ud og forebygge disse i så høj grad som muligt. Det betyder at skipper altid skal være bevidst om de faktorer der påvirker sejladsen. Dette kan man kalde en "risikoanalyse".
Der er en række faktorer der bør indgå i skippers "risikovurdering" og dermed til beslutningen om der skal sejles eller ej og hvilke forholdsregler der skal tages i forbindelse med sejladsen. Vi er nok tilbørlige til at overvurdere egne evner og til at undervurdere andre forhold. Så en god kritisk sans er en fordel.
Som det ses, har jeg opdelt faktorerne i tre områder for overskuelighedens skyld.
Der er en række faktorer der bør indgå i skippers "risikovurdering" og dermed til beslutningen om der skal sejles eller ej og hvilke forholdsregler der skal tages i forbindelse med sejladsen. Vi er nok tilbørlige til at overvurdere egne evner og til at undervurdere andre forhold. Så en god kritisk sans er en fordel.
Som det ses, har jeg opdelt faktorerne i tre områder for overskuelighedens skyld.
|
Udstyrs faktorer
- Bådens størrelse og evner i søen
- Stand på motor og øvrigt udstyr - Udstyrsniveau jf.nedenstående - Alarmeringsmuligheder |
Fysiske forhold
- Luft og vandtemperatur
- Lyst/mørkt - Handelstrafik i sejlområdet - Bølgehøjde - Strømforhold - Vejrudsigten - Tid til eventuel hjælp ville være fremme |
Menneskelige faktorer
- Alene eller flere i båden
- Ens fysiske formåen - Sejlererfaring - En eller flere både sammen |
Plask - hvad nu?
Selv om vi prøver at forebygge uheld og være påpasselige, kan uheldet være ude og man befinder lige pludselig i en mand over bord situation. Er man flere om bord er det naturligvis essentiel, at alle gaster er i stand til at sejle både og bringe den i en position hvor redning kan udføres og er i stand til at alarmere myndighederne med bådens udstyr. Hvis man er alene om bord er situationen en ganske anden.
Det første en person vil opleve ved mødet med vandet, er typisk en kombination af flere fysiologiske reaktioner:
Kuldechok: Opstår ved fald i vand under 25 grader! Det er yderst individuelt fra person til person og forværres ved faldende vandtemperatur, dog uden yderligere forværring ved temperaturer under 10 grader. Reaktionen er et dybt gisp, efterfulgt af hyperventilation og en meget hurtig puls.
Hyperventilation kan medføre kramper, kredsløbsforandringer, hurtig bevidstløshed og dermed risiko for drukning, specielt for personer med
hjerte-/kredsløbssygdom.
Dykkerrefleks: Når man falder i vandet, vil ansigtet oftest komme under vand og hermed udløses den såkaldte dykkerrefleks, specielt i nervegrenene i panderegionen. Følsomheden for nedkøling i panden er yderst individuel, og gentagne bølgeskvulp i ansigtet kan hos følsomme personer ligeledes udløse refleksen. Symptomerne er, i modsætningen til kuldechok, meget langsom puls og vejrtrækning med eventuelt hjertestop. Iltbehovet i livsvigtige organer (hjernen) nedsættes dog betydeligt. Derfor skal genoplivning altid forsøges ved druknede personer.
Underafkøling: Hvis en person overlever de umiddelbare påvirkninger – drukning som følge af chokket ved at falde i vandet – vil der ske et varmetab fra kroppen. Dette sker 25 gange hurtigere i vand end i luft p.g.a. strømninger i vandet. Hvor alvorlig underafkølingen bliver, afhænger naturligvis af en række faktorer. bl.a. tid i vandet, fysiske tilstand, påklædning etc
Som det fremgår er det ganske alvorlige reaktioner og reaktioner som forværres i takt med at vandtemperaturen falder - noget som har stor betydning i laksesæsonen.
Når man er røget i baljen er er typisk tre ting man kan gøre:
Ingenting: Dvs.
Forsøge at komme tilbage i båden
Det første en person vil opleve ved mødet med vandet, er typisk en kombination af flere fysiologiske reaktioner:
Kuldechok: Opstår ved fald i vand under 25 grader! Det er yderst individuelt fra person til person og forværres ved faldende vandtemperatur, dog uden yderligere forværring ved temperaturer under 10 grader. Reaktionen er et dybt gisp, efterfulgt af hyperventilation og en meget hurtig puls.
Hyperventilation kan medføre kramper, kredsløbsforandringer, hurtig bevidstløshed og dermed risiko for drukning, specielt for personer med
hjerte-/kredsløbssygdom.
Dykkerrefleks: Når man falder i vandet, vil ansigtet oftest komme under vand og hermed udløses den såkaldte dykkerrefleks, specielt i nervegrenene i panderegionen. Følsomheden for nedkøling i panden er yderst individuel, og gentagne bølgeskvulp i ansigtet kan hos følsomme personer ligeledes udløse refleksen. Symptomerne er, i modsætningen til kuldechok, meget langsom puls og vejrtrækning med eventuelt hjertestop. Iltbehovet i livsvigtige organer (hjernen) nedsættes dog betydeligt. Derfor skal genoplivning altid forsøges ved druknede personer.
Underafkøling: Hvis en person overlever de umiddelbare påvirkninger – drukning som følge af chokket ved at falde i vandet – vil der ske et varmetab fra kroppen. Dette sker 25 gange hurtigere i vand end i luft p.g.a. strømninger i vandet. Hvor alvorlig underafkølingen bliver, afhænger naturligvis af en række faktorer. bl.a. tid i vandet, fysiske tilstand, påklædning etc
Som det fremgår er det ganske alvorlige reaktioner og reaktioner som forværres i takt med at vandtemperaturen falder - noget som har stor betydning i laksesæsonen.
Når man er røget i baljen er er typisk tre ting man kan gøre:
Ingenting: Dvs.
Forsøge at komme tilbage i båden
Udstyr
Ens udrustning bør være tilpasset efter stedet man fisker, Man bør naturligvis tage andre forholdsregler når man fisker ved 40 meteren 20 sømil syd
for Møn, end når man fisker langs kysten i Lillebælt. Dermed ikke sagt at Lillebælt ikke kan være farlig – men generelt er hjælpen tættere på og
mulighederne for at en ulykke bliver opdaget er væsentligt højere og man er her indenfor mobildækning.
I nedenstående skema har jeg forsøgt at give mit bud på hvorledes jeg mener man generelt bør være udrustet når man fisker de mest populære steder herhjemme. Der er naturligvis kun tale om tommelfingerregler, der kan/skal justeres efter de faktuelle forhold på dagen. En varm sommerdag hvor man sejler flere sammen kan man måske skrue med - og på andre dage hvor man måske sejler alene, skal der måske tages ekstra forholdsregler. Det vigtigste råd i denne forbindelse er at BRUGE SUND FORNUFT. Ud over nedenstående skal man naturligvis have en "basispakke" med ankergrej, GPS, lanterner, mv.
for Møn, end når man fisker langs kysten i Lillebælt. Dermed ikke sagt at Lillebælt ikke kan være farlig – men generelt er hjælpen tættere på og
mulighederne for at en ulykke bliver opdaget er væsentligt højere og man er her indenfor mobildækning.
I nedenstående skema har jeg forsøgt at give mit bud på hvorledes jeg mener man generelt bør være udrustet når man fisker de mest populære steder herhjemme. Der er naturligvis kun tale om tommelfingerregler, der kan/skal justeres efter de faktuelle forhold på dagen. En varm sommerdag hvor man sejler flere sammen kan man måske skrue med - og på andre dage hvor man måske sejler alene, skal der måske tages ekstra forholdsregler. Det vigtigste råd i denne forbindelse er at BRUGE SUND FORNUFT. Ud over nedenstående skal man naturligvis have en "basispakke" med ankergrej, GPS, lanterner, mv.
(*): Er ikke afgørende men vil øge sikkerheden betydeligt.
Søsportens sikkerhedsråd har udgivet en række publikationer, som kort og præcist går igennem nogle vigtige faktorer i relation til udstyr og sikkerhed til søs generelt. De kan downloades herunder, og findes på deres hjemmeside. Der er enkelte ting som ikke er dækket i publikationerne, og som jeg derfor har beskrevet i det efterfølgende:
|
| ||||||||||||||||||||||
PLB
Man ser ofte at folk forveksler EPIRB og PLB. Det er to forskellige typer udstyr, der grundlæggende kan det samme. En EPIRB (Emergency Position Indicating Radio Beacon) er et stykke udstyr der hører til båden og som typisk er monteret på skroget i en holder. Den er med andre ord ikke beregnet
til at bære rundt som et personligt stykke udstyr. Til forskel fra en PLB har en EPIRB længere batteritid, et strobelys og aktiveres automatisk. En PLB (Personal Locator Beacon) er som navnet antyder, et personligt stykke udstyr, som har en størrelse som gør det muligt, at have i en bælte eller lignende. Jeg synes en PLB er særdeles egnet til småbådsfiskeren som fisker meget alene.
Der er mange forskellige PLBer. Men fundamentalt set, er der to forskellige funktionaliteter. Nogle typer udsender efter aktivering, et nødsignal til en kommerciel central der derefter kontakter den stedlige redningsmyndighed (JRCC). De "rigtige" PLBer udsender et nødsignal på 406 MHz som opfanges at et international sattellitsystem kaldet COSPAS- SARSAT. Dette system lokaliserer nødsenderen og afsender en automatiske melding til den stedlige redningsmyndighed - altså uden om kommercielle centre. Endvidere har nogle modeller indbygget GPS, således at der medfølger en position i den automatiske melding. En PLB har typisk en batteritid på 24 timer efter aktivering.
Desværre giver automatiske nødsendere mange falske alarmer , da de ganske ofte bliver aktiveret ved et uheld. Derfor vil det første der sker ved JRCC, være at undersøge om der kan være tale om en fejlaktivering. Dette gøres typiske ved at dekode det MMSI nummer der medfølger alarmen, og kontakte det telefonnummer der er opgivet til databasen - derfor er et AFGØRENDE at du får kodet din PLB korrekt og at der bliver svaret på det kontaktnummer du opgiver. Så det skal nok ikke være dit eget, men måske til hustruen, der ved at du er ude og sejle. Måske vil man måske bede Lyngby Radio om at kontakte dig over VHF for at høre, om der er tale om en fejlalarmering. Dette kan eventuelt ske via et fragtskib i nærheden. Alt dette sker indenfor ganske kort tid, og hvis man her ikke har fået beskæftiget at der er tale om en fejlalarmering, sættes en redningsaktion i gang.
Mange PLB udsender også et signal på 121,5 MHz. Dette signal vil blive opfanget af al flytrafik og denne information vil også tilgå JRCC, typisk gennem kontrolcentralen i Kastrup. 121.50 MHz bruges endvidere til at pejle den nødstedte fra skibe og helikoptere. Moderne redningshelikoptere, som den danske, er dog også i stand til at pejle på 406 MHz - altså på det datasignal der sendes fra PLBen til satellitsystemet.
Mine råd om PLB:
- Køb en PLB der har en størrelse og udformning som betyder at du "gider" at have den på dig.
- Køb en PLB der udsender signal på 406 MHz .
- Køb en PLB med indbygget GPS.
- Gør dig umage med at få den kodet korrekt og tænk dig om når du opgiver kontaktnumre mv.
- Køb gerne en PLB med 121,5 MHz pejlesignal.
Man ser ofte at folk forveksler EPIRB og PLB. Det er to forskellige typer udstyr, der grundlæggende kan det samme. En EPIRB (Emergency Position Indicating Radio Beacon) er et stykke udstyr der hører til båden og som typisk er monteret på skroget i en holder. Den er med andre ord ikke beregnet
til at bære rundt som et personligt stykke udstyr. Til forskel fra en PLB har en EPIRB længere batteritid, et strobelys og aktiveres automatisk. En PLB (Personal Locator Beacon) er som navnet antyder, et personligt stykke udstyr, som har en størrelse som gør det muligt, at have i en bælte eller lignende. Jeg synes en PLB er særdeles egnet til småbådsfiskeren som fisker meget alene.
Der er mange forskellige PLBer. Men fundamentalt set, er der to forskellige funktionaliteter. Nogle typer udsender efter aktivering, et nødsignal til en kommerciel central der derefter kontakter den stedlige redningsmyndighed (JRCC). De "rigtige" PLBer udsender et nødsignal på 406 MHz som opfanges at et international sattellitsystem kaldet COSPAS- SARSAT. Dette system lokaliserer nødsenderen og afsender en automatiske melding til den stedlige redningsmyndighed - altså uden om kommercielle centre. Endvidere har nogle modeller indbygget GPS, således at der medfølger en position i den automatiske melding. En PLB har typisk en batteritid på 24 timer efter aktivering.
Desværre giver automatiske nødsendere mange falske alarmer , da de ganske ofte bliver aktiveret ved et uheld. Derfor vil det første der sker ved JRCC, være at undersøge om der kan være tale om en fejlaktivering. Dette gøres typiske ved at dekode det MMSI nummer der medfølger alarmen, og kontakte det telefonnummer der er opgivet til databasen - derfor er et AFGØRENDE at du får kodet din PLB korrekt og at der bliver svaret på det kontaktnummer du opgiver. Så det skal nok ikke være dit eget, men måske til hustruen, der ved at du er ude og sejle. Måske vil man måske bede Lyngby Radio om at kontakte dig over VHF for at høre, om der er tale om en fejlalarmering. Dette kan eventuelt ske via et fragtskib i nærheden. Alt dette sker indenfor ganske kort tid, og hvis man her ikke har fået beskæftiget at der er tale om en fejlalarmering, sættes en redningsaktion i gang.
Mange PLB udsender også et signal på 121,5 MHz. Dette signal vil blive opfanget af al flytrafik og denne information vil også tilgå JRCC, typisk gennem kontrolcentralen i Kastrup. 121.50 MHz bruges endvidere til at pejle den nødstedte fra skibe og helikoptere. Moderne redningshelikoptere, som den danske, er dog også i stand til at pejle på 406 MHz - altså på det datasignal der sendes fra PLBen til satellitsystemet.
Mine råd om PLB:
- Køb en PLB der har en størrelse og udformning som betyder at du "gider" at have den på dig.
- Køb en PLB der udsender signal på 406 MHz .
- Køb en PLB med indbygget GPS.
- Gør dig umage med at få den kodet korrekt og tænk dig om når du opgiver kontaktnumre mv.
- Køb gerne en PLB med 121,5 MHz pejlesignal.
|
Eksempel på PLB
|
Eksempel på EPIRB
|
Automatisk dødemandsknap
I dag kan man købe systemer der afbryder motoren når der er skabt en bestemt afstand mellem båden og den personlige sender man bærer på sig. Det betyder altså at båden stopper efter man eksempelvis er faldet overbord hvilket gør systemet anvendeligt hvis man fisker alene. Dog skal man efter min mening være opmærksom på to forhold i forbindelse med disse systemer:
- Der går lidt tid inden motoren stopper og herefter går der yderligere tid inden båden reelt ligger stille.
- En småbåd bliver meget let grebet af vind og strøm og kan derfor være ganske svær at indhente for selv en habil svømmer.
Pointen med dette ikke at sige at systemerne er uanvendelige - tværtimod. Men snarere at du skal være forbedret på at skulle ligge i vandet i nogen tid inden du måske kan komme tilbage i båden. Derfor skal du være påklædt til dette. At tro at en automatisk dødemandsknap betyder at en tørdragt er unødvendig om vinteren vil efter min mening være en illusion. Og du skal huske, at det kan godt være at man kan overleve i meget koldt vand i måske 30 minutter. Men du vil være ude at stand til at bruge fingre i løbet af meget kort tid med mindre du har den rette påklædning på. Så måske vil du være i stand til at komme hen til båden. Men det vil sikkert være umuligt at komme op i båden igen. Hertil kommer at man, såfremt man ikke bærer korrekt påklædning nedsætter som overlevelsestid betragtelig ved at svømme i forhold til at indtage de såkaldte HELP (Heat Escape Lessening Posture)stilling.
I dag kan man købe systemer der afbryder motoren når der er skabt en bestemt afstand mellem båden og den personlige sender man bærer på sig. Det betyder altså at båden stopper efter man eksempelvis er faldet overbord hvilket gør systemet anvendeligt hvis man fisker alene. Dog skal man efter min mening være opmærksom på to forhold i forbindelse med disse systemer:
- Der går lidt tid inden motoren stopper og herefter går der yderligere tid inden båden reelt ligger stille.
- En småbåd bliver meget let grebet af vind og strøm og kan derfor være ganske svær at indhente for selv en habil svømmer.
Pointen med dette ikke at sige at systemerne er uanvendelige - tværtimod. Men snarere at du skal være forbedret på at skulle ligge i vandet i nogen tid inden du måske kan komme tilbage i båden. Derfor skal du være påklædt til dette. At tro at en automatisk dødemandsknap betyder at en tørdragt er unødvendig om vinteren vil efter min mening være en illusion. Og du skal huske, at det kan godt være at man kan overleve i meget koldt vand i måske 30 minutter. Men du vil være ude at stand til at bruge fingre i løbet af meget kort tid med mindre du har den rette påklædning på. Så måske vil du være i stand til at komme hen til båden. Men det vil sikkert være umuligt at komme op i båden igen. Hertil kommer at man, såfremt man ikke bærer korrekt påklædning nedsætter som overlevelsestid betragtelig ved at svømme i forhold til at indtage de såkaldte HELP (Heat Escape Lessening Posture)stilling.
|
HELP stillingen:
Lig helt stille med armene ind til kroppen og benene bøjet op under dig – bevægelse køler dig hurtigt |
