Team VERTIGO
  • Forside
  • Bådindretning
    • 640 Weekend del I
    • Karnic 2650 del I.
    • Karnic 2650 del II.
    • Antares del I
    • Antares del II
  • Turberetninger
  • Tips og Tricks
  • Billeder
  • Video
  • Links
  • skipper
  • Kontakt

Fantastiske Thorsminde.

3/9/2017

2 Comments

 
Et af årets højdepunkter er absolut Thorsminde Havfiske Cup. I år var konkurrencens reserveperiode taget i brug da den første dato blæste væk. Så torsdag formiddag blev Vertigo spændt efter bilen, og kursen sat mod slusen i Thorsminde. Konkurrencestart var fredag morgen, og planen var at jeg ville bruge lidt timer på vandet torsdag for at fange lidt agnfisk. Vejret var dog i den blæsende ende. Så det blev i stedet til havnehygge, klargøring og afslapning.
Det sædvanlige Thorsminde slæng i form af Morten og Michael troppede op om aftenen, hvor den sidste klargøring af båd og grej blev gjort.
I omegnen af 30 både mødte op til konkurrencen, der er en kombineret point og artskonkurrence. Desværre var det noget blæsende fredag morgen, så efter en udskydelse af starten på et par timer, blev vi sendt på havet i god orden. Henset til lørdagens udsigt, var fredag vragdag. Så vi satte kursen mod et par pladser et stykke ude vel vidende at turen ville tage en 3-timers tid i gode bølger. Men skulle der satses, var dette dagen.
Vi fiskede på ganske få vrag og fangende ingen rekordfisk. Men til alt held blev det til lidt forskellige arter i form af: Torsk, Lange, Sej, Lubbe og en fin ising.
De mange arter betød at vi kunne overnatte på 2. pladsen efter Team Holk der blandt andet havde fanget en super flot lange på ca. 10 kg. renset.
Vejrudsigter for lørdag holdt desværre stik. Så det blev først midt på eftermiddagen at vinden havde taget så meget af, at konkurrencen blev skudt i gang med godt 2 ½ times fiskeri inden slutfløjtet.
Vi kunne naturligvis ane muligheden for at avancere med lidt held i sprøjten. Så alt var forberedt til at fange nye arter på listen.
Og det gik som vi havde håbet på, og på de ca. 2 timers fiskeri landende vi: Rødspætter, knurhaner, makreller, isinger, hornfisk. Alt kørte som smurt og koncentrationen var høj og der var virkelig gang i sagerne.

Vi kunne regne ud at det blev tæt løb med Team Holk, men vi turde ikke håbe at det rent faktiske skulle lykkes. Så vi var overraskede da vi blev udråbt som vindere. Super fedt, da vi virkeligt havde givet den max gas og havde fisket koncentreret hele konkurrencen igennem.
Som altid i Thorsminde, var præmierne aldeles overvældende grundet det kæmpe arbejde de driftige folk bag konkurrence ligger i at arrangere den.
Ud over 1. pladsen, vandt båden i kategorierne: Flest arter, Største Hornfisk, torsk, ising og lubbe - Fuldstændigt overvældende. Så Det var et par MEGET glade fiskere der forlod havnen og det dejligt selskab.
Mange tak til Pele og Asbjørn for deres utrætteligt indsats og helt rigtige dispositioner hele konkurrencen igennem.
Tak til borgerforeningen, der som altid, skabte de perfekte rammer og ikke mindst super lækker mad – og i rigelige mængder.

Og endeligt til de mange sponsorer der muliggør det hele.
Vi ses til næste år – weekenden er booket og vi glæder os allerede 😊
2 Comments
Far
3/9/2017 11:21:21

Et stort tillykke til jer, i er bare gode.

Reply
Thomas
3/9/2017 11:28:17

Takker :-)

Reply



Leave a Reply.

    Picture
    Kunne du tænke dig at høre mere om SIMRADs 
    produkter, eller har du et spørgsmål til installation af produkterne - så giv mig et kald på 2826 1548. 
    Picture

    SIMRAD SUPPORT


    Følg teamet

    Picture
    Picture
    Picture
    Facebook

    You Tube

    RSS

    Antal besøg


Powered by Create your own unique website with customizable templates.