Team VERTIGO
  • Forside
  • Bådindretning
    • 640 Weekend del I
    • Karnic 2650 del I.
    • Karnic 2650 del II.
    • Antares del I
    • Antares del II
  • Turberetninger
  • Tips og Tricks
  • Billeder
  • Video
  • Links
  • skipper
  • Kontakt

Frisk line.

12/1/2017

0 Comments

 
Jeg er så småt gået i gang med at forberede til årets laksefiskeri i Østersøen. En af de faste rutiner er naturligvis at få frisk line på hjulene. De tidligere år er det foregået med en boremaskine der har strippet de 14 hjul. I år valgte jeg en anden løsning der gik noget mere tjept.
Alle stængerne blev lagt på sengen og linerne ført gennem et af fruens torturinstrumenter der lige kunne anvendes til at samle de 14 liner. Så var det bare at trække line af - og i løbet af ganske kort tid, var alle 14 hjul strippet for line.
Sidste år prøvende jeg en line fra Sufix der hedder Duraflex. Den var jeg egentligt godt tilfreds med. Så den har fået genvalg til årets sæson.
Nu mangler jeg "bare" lige at få 5 km. line spolet tilbage på hjulene. Det tager lige et par dage.....
0 Comments

Nye sideplanere

2/1/2017

1 Comment

 
Jeg brugte noget af 2016 laksesæsonen på at prøve lidt forskellige sideplanere. Der er enkelte modeller jeg ikke var imponeret af og så var andre der gjorde det ganske fint. Der var dog én model der efter min mening efterlod alle andre i kølvandet - nemlig den fra Ufling. Så nu er der opnormeret på Vertigo så det ikke er en katastrofe hvis der skulle forsvinde en en enkelt eller to i løbet af de kommende måneder under fiskeriet.
Uflings har præcist de egenskaber jeg mener kendetegner en super sideplaner. Den er ikke for stor/tung, den trækker vanvittigt godt til siden, den går godt i bølger og så er den nem at tage ind, da den skøjter hen over vandet uden at dykke når man tager den ind. De har desuden en ganske fin finish så de holder til det hårde brug.
Nu mangler vi bare noget godt vejr....
1 Comment

Glædelig jul.

24/12/2016

0 Comments

 
Glædelig jul og godt nytår til alle jer der følger siden.

De seneste måneder har der været lidt stille fra min side, da jeg jeg har været ude af landet i en del måneder hen over efteråret i forbindelse med arbejde. Men nu er tiden heldigvis blevet til at tænke lidt på båd og fiskeri igen - dejligt. Det bliver godt at komme lidt på vandet igen.
Her i juledagene skal der blandt andet installeres et dieselsfyr i båden så den er bedre egnet til overnatning her i den kolde del af laksesæsonen. Det skriver jeg lidt om når projektet er kommet i mål.

K&B
Thomas
Picture
0 Comments

Thorsminde Havfiske Cup 2016

23/8/2016

0 Comments

 
Den 19. og 20. august tilbragte Vertigo i farvandet ved Thorsminde. Igen i år blev der afholdt Thorsminde Havfiske Cup som vi også deltog i sidste år. Så det var den ”sædvanlige” Thorsminde besætning i stærkeste opstilling, i form af Morten og Michael, der påmønstrede torsdag aften med konkurrencestart fredag morgen.
Sidste år sluttede vi på en samlet 4. plads. Så der var naturligvis spænding, om vi kunne forbedre den fine placering. Særlige da dette års felt var næsten dobbelt så stort og med rigtige dygtige fiskere. Men når det så er sagt, var det primære formål for turen egentligt ikke placeringer og præmier men nærmere hygge på båden og i havnen.
Konkurrencen er en pointkonkurrence hvor man får point for 7 forskellige arter. Så kort fortalt, handler det om at fange 7 forskellige arter og naturligvis så store fisk som muligt i hver art. Der var et enormt præmiebord med præmier til 1.-, 2- og 3. pladsen, samt for største fisk i en masse forskellige artskategorier.
Fredag morgen startede dagen med den lækre Thorsminde morgenbuffet hvor der blev tanket energi til dagen på havet. Dagens vejr var aldeles enestående – næsten havblik så det var en masse forventningsfulde både der stævnede ud 07:15 mod vest og fiskene derude.
Dagens vejr muliggjorde at sejle langt til havs. Så på Vertigo satsede vi på vragfiskeriet ligesom en stor del af feltet. Første vrag bød på super godt fiskeri med masser af torsk og enkelte langer og generel fisk i en fin størrelse uden at der var tale om rekorder på nogen måde. Vi fangede en del og genudsatte endnu flere - Super start på dagen. Da vraget ikke bød på de helt store fisk, besluttede vi at søge videre på andre vrag og vi besøgte en håndfuld flere positioner i løbet af dagen uden at ramme de helt store fisk. I slutningen af dagen skiftede vi fokus og satsede på lidt andre arter hvilket betød, at vi efter dagens fiskeri kunne indveje 6 forskellige arter: Torsk, lange, grå knurhane, makrel, rødspætte og en fin lubbe.
Konkurrencen i Thorsminde er efterhånden kendt for den fantastiske forplejning som borgerforeningen står for. Denne aften stod den på hakkedrenge med bløde løg og rigelig sovs – himmelsk til et par sultne og solramte fiskere. Vi var naturligvis noget spændte på resultatet og det viste sig at vi overnattede på 3. pladsen i konkurrencen efter Team Bilde og No-Luck. Noget vi var ganske godt tilfredse med.
Dag 2 og bød på noget mere ustadigt vejr med vind og regn. Heldigvis ikke vind fra vest, så der var dømt medefiskeri efter flade og et sats på hornfisk. Hornfisken var hurtigt klaret da en fin fisk huggede efter blot 10 minutter. Det skulle vise sig at være noget heldigt, da vi fiskere efter dem resten af dagen, uden at mærke mere. Herudover blev det mest til småfisk samt en enkelt flot rød knurhane som Morten stod for der ville give fine point. Michael brillerede ved at fange 3 små hvillinger på to kroge!​

Som langt de fleste gik vi i havn noget før slutfløjtet og denne dag kunne vi indveje: Ising, rød knurhane og hornfisken.

Efter at have nydt helstegt pattegris, blev konkurrencens resultat offentliggjort og vores fiskeri viste sig, at indbringe en samlet 3. plads, samt artspræmier for største hornfisk og lubbe. Så vi blev i den grad belønnet for indsatsen og var meget tilfredse med det hele. No-Luck blev samlet vinder, ikke mindst takket være en torsk i monsterklasser. Stort tillykke til Kent og 2 x Michael.

Konkurrencen forløb aldeles problemfrit. Ikke mindst takket de mange frivillige der havde lagt mange timer i projektet, en borgerforening der ved hvordan man forkæler fiskerne, samt en havn der har super forhold til os småbådsfiskere. Endeligt var arrangementet støttet af en masse velvillige sponsorer der gjorde det hele muligt.
​

Vi ses næste år.
0 Comments

Hirtshals i drømmevejr - vragtur.

25/7/2016

0 Comments

 
Efter DM i havfiskeri som blæste væk, har jeg fulgt vejrudsigten løbende. Og sidste weekend blev det så endeligt det vejr man som havfisker drømmer om... Havblik

Fredag aften kørte Anders og jeg til Hirtshals for at gøre klar og få lidt søvn inden afgang fra havnen tidlig lørdag morgen hvor Jonas stødte til. Det viste sig dog en anelse vanskeligt at få søvn, da der var byfest og havnen bød på øltelt og levende musik. Så vi var en anelse groggy da vækkeuret larmede.
Efter Jonas var kommet ombord tøffede vi ud af havnen lidt i fem om morgenen mens solen var på vej op og kursen blev sat mod dagens første vrag.
Picture
Smukt
Dagens første vrag skulle vise sig at blive det dårligste, og efter kort tid besluttede vi at tage afsked og sejlede mod næste vrag som bød på fint torskefiskeri. Dog ingen store fisk, men mange fine spisefisk til fryseren. På vej på dagens tredje stop, rensende vi de fangede fisk og blev fulgt undervejs af et par vågehvaler – en flot oplevelse på det næsten blanke hav. Oplevelsen blev dog toppet af det næste vrag som bød på super fiskeri hvor vi fik rigtig gode fisk med den største på knap 14 kg. til Jonas (ny PR) mens jeg tog en på 9.8 kg. i samme drev. Verdensklasse!
Picture
Jonas med sin fantastiske fisk. Check lige havet......
Vi besøgte et par vrag yderligere som alle bød på godt fiskeri og det lykkedes os at overliste et par lubber, sej og en enkelt lange. Dog ingen større fisk.
Hen under eftermiddagen var vi retur i Hirtshals. Alle fisk var renset og fileteret og klar til fryseren og par trætte men yderst veltilfredse fiskere satte kuren sydover.

​Herunder er et lille videoklip af dagens bedste drev med flex for alle pengene......
​
0 Comments

NJSK Havfiskekonkurrence 2016

4/6/2016

0 Comments

 
Picture
Der tankes på vej til Hirtshals
​Sidste weekend stod den på havfiskekonkurrence i Hirtshals sammen med 79 andre både.
Ombord på Vertigo var, ud over skipper, Michael, Morten og Martin – 3XM. Et stærkt team hvor godt humør var hovedingrediensen til en super weekend på Skagerak. Det var også første gang vi var fire ombord på båden hvilket gik over al forventning.
 
Vi ankom sen fredag aften til havnen hvor flertallet af både allerede lå og hyggede i havnen. Der var masser af liv, da der var gang i et andet stort arrangement på havnen med telte og musik. Så vi blev mødt af en masse kendte og glade ansigter da vi fortøjrede for natten.
​Lørdag morgen var der lækker morgenbuffet efterfulgt af skippermøde og lidt over 8 lød startskuddet til konkurrencen og 80 både drønede ud over bølgerne. Vejret var ikke perfekt, men absolut i den acceptable ende og vi cruisede med omkring de 20 knob afsted mod første vrag.
 
Man må sige det startede rigtig godt for skipper, der efter ganske kort fiskeri fik en fin torsk på ca. 11 kg. der skulle vise sig at blive den største der blev fanget på båden i weekenden. Som skipper må man naturligvis gå forrest for at vise vejen for gasterne!
Første vrag bød på udmærket fiskeri og da huggede dødede ud, var planen oprindeligt at stikke ud på dybere vand. Men da vinden havde taget noget til, blev den plan ændret og vi satte kurs mod andre vrag i nærområdet for herefter at dele den lange tur tilbage til Hirtshals over i bidder ved at tage vrag på turen derind. Da vi ramte et bestemt vrag gik fiskeriet amok. Der var tale om et relativt lille område der var fyldt med torsk op til 5-6 kg. og hver gang pirkene gik mod bunden var der fast fisk og vi fik fyldt kasserne med fine spisefisk uden dog at ramme nogen vinderfisk. Michael fik dog en super bifangst der skulle vise sig at blive ganske vigtig i form af en fin makrel.
Picture
En fin torsk og konkurrencens tredje største.
​Eftersom vi trak mod vrag tættere på kysten blev fiskeriet dårligere og spildte lidt tid på at lede efter vrag hvor positionerne åbenbart var forkerte eller vragene var væk.
 
Omkring 19:30 var vi retur i havn med alle fisk fileteret og lagt i poser. Så det var direkte til madteltet hvor der var super lækker helstegt pattegris med tilbehør. Helt perfekt ovenpå en lang dag på havet.
 
Søndag skulle vi være i havn relativt tideligt, så planen var at prøve et par positioner omkring 10 sømil fra havnen efterfulgt af lidt fiskeri efter fladfisk. Begge dele var uden den store succes så vi endte med at gå i havn ved middagstid for at undgå det værste kø ved rampen og få båden tømt for grej så dette var klaret inden hjemkomst. Herudover blev der fortæret en lækker frokost på havnen i flot solskinsvejr.
 
Ved præmieuddelingen viste det sig, at vores største torsk kun var den tredje største og dermed var lige uden for præmierækken. Michaels makrel var derimod konkurrencens største og han kunne hente nogle rigtig flotte præmier for denne. I de præmiekategorier hvor der ikke var fanget fisk, blev der trukket lod om præmierne. Således var vi så fantastisk heldige, at vinde lodtrækningen for havkat. Sådan!
Konkurrencens største fisk, var en drømmefisk af en lange på omkring de 21 kg. Dem er der langt imellem.
Picture
Michael med fine præmier for hans makrel.
​Samlet set var det en super weekend med glade fiskere og godt fiskeri. Konkurrencen forløb uden de store problemer hvilket udelukkende skyldes det kæmpe arbejde der var lagt i projektet af NJSK med Sune og Thomas i spidsen. Endeligt skal der lyde et tak til de mange sponsorer der havde sponseret så godt som alt i konkurrencen herunder et gavebord med værdi over 100.000 kr. Fantastisk opbakning!
Vi ses næste år.
0 Comments

Hvor heldig må man være....

24/5/2016

0 Comments

 
Picture
Laksesæsonen er overstået for mit vedkommende og havgrejet er fundet frem. Den kommende weekend går turen til Hirtshals hvor jeg deltager i NJSK konkurrencen i Hirtshals og et par uger senere står den på DM i havfiskeri.

​Som en del af DM i Havfiskeri bliver der trukket lod om månedspræmier - og jeg var så vanvittig heldig at vinde en præmie her i maj måned. Så herfra skal der lyde et tusinde tak til Midtjysk Småbådsklub og Lystfisk.dk for den flotte præmie bestående af et par ruller lækker spunden line!!
0 Comments

Bornholm update #10

30/4/2016

0 Comments

 
Så er TMB 2016 overstået. For vores vedkommende blev det ikke den store success da vi efter dagens fiskeri måtte indkassere endnu en nul-bon. Konkurrencen har været præget af hårdt vejr så det er et par trætte fiskere der lagde til kaj for sidste gang her til aften.
​Afslutningen på konkurrencen blev utrolig spændende, da dagens største fisk skulle vise sig blot at være 40 gram mindre end den førende fisk der blev fanget i går. Men førstepladsen gik til Finland med en fantastisk fisk over de 20 kg.
​I morgen skal båden på land og turen tilbage til Jylland skal klares.


Picture
0 Comments

Bornholm update #9

29/4/2016

0 Comments

 
Så er vi i land efter en lang dag i bølger og blæsevejr. Vi valgte at ligge noget tættere under land på grund af vejret. Det skulle vise sig at være en dårlig beslutning rent fiskemæssigt, da vi ikke mærkede det mindste hele dagen.
Der er generelt fanget mange og flotte fisk under konkurrencen i dag. Så der er ikke tvivl om, at der blive flyttet en del i stillingen i dag.

​I morgen er vejret (igen) noget tvivlsomt, så der bliver talt om en aflysning. Nu må vi se i morgen tidlig hvor beslutningen bliver truffet
Picture
0 Comments

Bornholm update #8

28/4/2016

0 Comments

 
Dag to under Trolling Master Bornholm er overstået og det blev en af de mere specielle ombord på Vertigo.
​Vi startede kl. 6 fra Tejn havn og skulle være i havn allerede kl. 13 grundet vind. Så vi valgte naturligvis ikke at sejle for langt væk og vi lagde os på vestsiden af Bornholm sammen med størstedelen af feltet.
​De første mange timer skete der intet. Men lidt i kl. 8 tog helvede ved en sideplaner i styrbord side og linen forsvandt fra hjulet på rekordtid. Det gik så hurtigt at jeg blev nødt til at dreje efter dyret mens vi forsøgte af bjærge grejet i relativ store bølger og haglvejr. Der var ikke meget line på hjulet da udløbet blev stoppet. 
Der var en noget spændt stemning ombord mens vi kæmpede det bedste vi havde lært. Men ved fælles hjælp kom vi tættere og tættere på uden at have set dyret. Endeligt efter 45 ca. 45 minutter fik vi første glimt af hvad der sad på enden af linen ca. 30 meter fra båden.... En Sæl!
​Vi kunne ikke se hvor den var kroget, men efter at have vurderet situationen og muligheder, besluttede vi det bedste var at kappe linen for at den ikke skulle lide mere overlast og håbe på, at den var kroget på en måde hvor den klarede den. Det ville være en underdrivelse at sige, at det var en noget flad fornemmelse efterfølgende og en oplevelse jeg egentligt gerne have været foruden.
Lige før lukketid gik en af stængerne på riggen og Michael fightede en 6 kg. laks som vi indvejede ved hjemkomst til Tejn. Så nu er vi på tavlen og håber på at vi snart får fat i en af store sølvblanke og ikke flere sæler tak.
Picture
Fin 6 kg. laks fra Østersøen
Picture
Den formodede laks sejles ind.
Picture
En benhård fight
0 Comments

Bornholm update #7

27/4/2016

0 Comments

 
Så er dag 1 på TMB 2016 veloverstået. Dagen var i den grad præget af vind og voldsomme bølger. Vi sejlede godt mod sydvest og lå hele dagen med bølgerne ind fra agter. Så vi kunne fiske nogenlunde effektivt. Desværre mærkede vi ikke det mindste hele dagen. Det skulle vise sig, at det generelt var trenden da der kun blev landet 31 laks for alle bådene i TMB og ingen store laks. Ganske uhørt.

​I morgen lader det til at vejret kommer til at drille igen. Så konkurrencen starter tidligere end planlagt og vi skal være tidligere i havn. Vi håber det bliver vores dag!
0 Comments

Bornholm update #6

26/4/2016

0 Comments

 
De sidste to dage har budt på vejr hvor det har været muligt at fiske. Så Michael og jeg har været på vandet mange timer for at lede efter de sølvblanke. Søndag bød på aldeles fremragende vejr med høj sol og svag vind. Desværre var røde næser det eneste vi fik med hjem, da vi ikke mærkede noget bortset fra årets første hornfisk der nappede et blink på en sideplaner. Det var Michaels debut som trollingfisker, så de gode forhold var super til at lære alt grejet at kende ombord.
​Da vejret tirsdag lignede en indedag, besluttede vi at give den max gas mandag. Så vi stod op langt tid inden solen meldte sin ankomst og stævnede ud af Hasle havn tidlig morgen. Efter en halv times tid satte vi grejet i relativt dårligt vejr og tøffede derudaf i bølgerne godt hjulpet af autopiloten. Der skulle gå en del timer inden dagens første laks betød, at der skulle arbejdes på Vertigo og Michael fik mulighed for at fighte en fin 5 kg. laks. Hans første laks - så en super oplevelse. Efter 6-7 timer hvor der ikke skete det store, var der igen bud efter et blik på en downrigger. Endnu en laks i samme størrelse som den sidste, gav en super fight. Mens Michael satte grejet igen efter sidste fisk, udløste en af klemmerne på riggen da en 6 kg. laks havde set din lun på en stiv efter en dodger.
​Dagens sidste tilbud smuttede desværre efter nogle minutters fight og klokken 20:15 blev motorerne sat i gear og kurset sat mod Tejn mens mørket sænkede sig over Østersøen. Altid en special oplevelse at sejle i mørke.

​Tirsdag blev som ventet en indedag, så den har stået på forberedelse i Tejn til i morgen, hvor startskuddet til TMB går. Vi krydser fingre for godt vejr.....
Picture
Pragtfuldt vejr
Picture
På vej i havn mens solen går ned
Picture
Michael med en fin 5 kg. laks
Picture
5 kg. laks
0 Comments

Bornholm update #5

24/4/2016

1 Comment

 
Endeligt blev der er en dag med godt vejr her på Bornholm. Mine to gaster Claus og Jonas havde desværre taget hjem dagen forinden, så lørdag var jeg alene i båden. Jeg ville naturligvis udnytte endeligt at kunne komme på vandet i godt vejr, så vækkeuret startede kl 04:00 så jeg kom ud af havneindløbet i god tid.
​De første timer skete der intet hvilket egentligt var OK, da jeg lige skulle finde rytmen alene i båden. Så timingen var perfekt, da den ene downrigger udløste dog ude at fisken blev hængende. 15 minutter senere kom der så endnu et hug på en rig og linen hylede af. Alle stænger blev ryddet mens jeg svedte som en gal i tørdragten. Det var en tung fisk og da den begyndte et show tæt på båden med flotte spring, kunne jeg se at det var en fin fisk. Den ene gang var den ved at hoppe helt op i båden. Efter netning fik jeg den vejet til lige over de 14 kg. Fantastisk fisk.
​Efter lige at have fået lidt tøj af, blev grejet sat igen og efter en times tid var der bud igen. Denne gang en fisk på  ca. 6 kg. som jeg afkrogede i vandet. Den har mit navn på til næste år....
​Vinden havde taget en anelse til, da næste fisk meldte sin ankomst. Hugget var ikke lige sådan at overse. Den nappede blinket og hamrede afsted i expressfart og stoppede først efter 4-500 fod. Den havde taget et blik på planerboard hvilket var super, da det faktisk var første gang jeg fiskede med mine planerboards på begge sider frem for sideplanere. En super oplevelse. Nu havde jeg efterhånden fået lidt routine i proceduren når jeg var alene i båden, så den blev nettet uden de store problemer og jeg fik den vejet til de 10 kg. Sikke en dag. Fedt endeligt at være i gang herovre!

Min nye gast Michael er nu ankommet til øen og vi er flyttet til et nyt hus tættere på Tejn. TMB nærmer sig.....

Picture
Picture
Picture
Picture
1 Comment

Bornholm update #4

22/4/2016

0 Comments

 
Overskriften for de sidste to dage må være blæsevejr. Fiskeriet har i den grad været begrænset af vind og bølger. Torsdag morgen stod vi op kl. 04:00 for at få det tidlige morgenfiskeri syd for Bornholm. Det blev dog ikke så lang tid før en kraftig tiltagende vind betød at vi måtte trække i læ under land på vestsiden af øen hvor vi lå resten af dagen uden af mærke det mindste. Dette var i øvrigt tilfældet for samtlige øvrige både. Om aftenen stod den på afslutning af Check Point konkurrencen og fællesspisning med dejlige bornholmske røgvarer. Virkeligt et fint arrangement der var stablet på benene fra Nexø.
​I dag fredag er båden blevet flyttet til vestsiden af øen og det blev da lige til et pr timer på vandet inden bølgerne gjorde det nærmet umuligt at fiske.
​I morgen lader det til at vejret ENDELIGT bliver godt. Så jeg håber det bliver en god dag på det blå kontor og måske lidt lakseskæl i Vertigo.
Picture
Jonas fik afprøvet (ved en fejl) sikkerhedsudrustningen i Vertigo i bølgegang
Picture
Vertigo i Nexø havn
0 Comments

Bornholm update #3

20/4/2016

0 Comments

 
I dag lykkedes det så endeligt at komme på vandet. Vi deltager i den ganske uformelle konkurrence der afvikles af Check Point Marine. Så vi sejlede ud af Nexø havn i morges og har hele dagen ligget ganske kystnært ud fra Nexø. Vi ville gerne have fisket i et andet område. Men det var ikke muligt på grund af vejret da det stadigt blæste en del.
​Vi mærkede ikke det mindste hele dagen og eneste trøst var, at der var en del i samme situation. Dagen bød dog på en rigtig laksegris fanget af Team No-Luck. 19.5 kg. Stort tillykke til No-Luck!
​I får lige et par stemningsbilleder.
​
Picture
Picture
Picture
0 Comments
<<Previous
Forward>>
    Picture
    Kunne du tænke dig at høre mere om SIMRADs 
    produkter, eller har du et spørgsmål til installation af produkterne - så giv mig et kald på 2826 1548. 
    Picture

    SIMRAD SUPPORT


    Følg teamet

    Picture
    Picture
    Picture
    Facebook

    You Tube

    RSS

    Antal besøg


Powered by Create your own unique website with customizable templates.