Vi har endnu til gode at kommer på vandet og dagen i dag har virkelig været blæsende her på Bornholm. Men nu ser det ud til at det lysner med hensyn til vejrudsigten og vi satser på at komme på vandet i morgen onsdag. Det bliver nok ikke hyggevejr, men lige nu trænger vi bare til at komme ud og sejle lidt. Her til aften er alle batterier blevet tanket op med god mad som Jonas stod fod.
0 Comments
Efter at have brugt dagen på at pakke, blev Vertigo spændt efter den nye bådtrækker om aftenen og kurset sat mod Køge havn hvor natfærgen skulle bringe os til Rønne med ankomst søndag morgen. På vejen skulle der lige gøres et kort pit i Vejle hvor Jonas påmønstrede. Velankommet til færgelejet blev der sparket lidt dæk med de andre småbådsfæller inden en masse småbåde fra SSK kørte af færgen og vi andre kunne køre om bord og indtage vores kahytter og krybe til køjs. Det er en dejligt måde at rejse herover på og kan absolut anbefales.
Bådens anden gast denne uge Claus, stod klar med morgenmaden ved ankomst til vore hjem for den næste uge på havnen i Hasle. Det har vist sig at være en rigtig god beslutning at vi har lejet en super dejlig feriebolig. For vejret herovre har desværre ikke vist sig fra den gunstige side og det blæser for meget til at tage på vandet og fiske effektivt. Så her mandag eftermiddag har vi endnu til gode at komme på vandet og det kommer tidligst til at ske onsdag med en vejrudsigt der lover hård kuling hele tirsdag. Så vi tilbringer tiden med hygge i huset mens vi venter på bedring i vejrsituationen. Noget frustrerende - men der ikke naturligvis intet at gøre. Om knap to uger er der afgang til årets tur til Bornholm. Så inden dette, skulle de to banditter på hækken have lidt kærlighed i form af frisk olie, filtre mv. Tak til Risbjerg Marine for at klare dette med vanlig omhu.
Her i påsken skulle årets først tur i Vertigo tages efter vinterens forskellige opdateringer. Målet var Møn hvor konkurrencen Klintecup skulle afvikles. I ugerne op til konkurrencen havde laksefiskeriet ved Møn været helt fantastisk, så forhåbningerne var naturligvis ganske høje. Konkurrencen blev afviklet over to dage, så det var bestilt overnatning sammen med Team No-Luck i de lækre ferielejligheder der ligger direkte på havnen. Det kan absolut anbefales. Vi ankom til havnen torsdag eftermiddag hvorefter båden blev rigget til og båden søsat efter planen. Dejligt at se hende flyde igen frem for ”bare” at stå på traileren. Der var arrangeret super lækker fællesspisning om aftenen, så efter at have indtaget dette og hygget lidt, røg vi på køjen og satte vækkeuret til 04:00 næste morgen – klar til skippermøde 05:15. Beskeden på skippermødet var desværre, at man vurderede vejret var for hårdt til at starte konkurrencen og der blev afholdt et nyt skippermøde kl. 09:00 hvorefter starten gik. Grundet den relativ korte dag foran os, besluttede vi at sejle til 40-meteren nord for separeringen og ikke sydover som vi havde talt om. Vejret i fiskeområdet var ganske fint og vi fik hurtigt sat grejet. Første laks meldte din ankomst ganske hurtigt på en af sideplanerne og Jonas fik mulighed for at fighte hans første laks. Efter vi fik den landet, kunne vi se at en stor del af halen manglede og at det lige var sket. Så vi formoder, at vi var tæt på at miste laksen til en sæl. Blot nogle timer senere blev endnu en sideplaner sendt på tur med en laks som trækdyr og Jarl landede en flot 7.5 kg. laks En fantastisk start på konkurrencen. De næste timer blev det til et par undermålere. Men godt tilfredse satte vi kursen retur mon Klintholm ved 17-tiden efter en dejlig dag på havet. Dag to viste sig desværre ikke fra sin bedste side rent vejrmæssigt. Men konkurrencen blev skudt i gang planmæssigt. Vi skulle være i havn ganske tidligt, så vi valgte igen at sejle til samme område nord for separeringen. Vi startede dagen med et godt tilbud på en sideplaner og det skulle senere vise sig at blive dagens eneste laksekontakt. Den sidste time blev tilbragt i bananen hvor vi håbede på at kunne overliste en havørred. Men der var ingen ørreder der var med på den ide. Så samlet set blev det til to godkendte laks i Vertigo.
Klintecup 2016 var en fin konkurrence med flotte præmier og rigtig fint fremmøde med 115 både. Desværre blev det ikke til så meget fisketid på grund af vejret og for vores vedkommende udeblev det helt fantastiske fiskeri. Men nu er Vertigo klar til turen til Bornholm om nogle uger. ![]() Så blev det min tur til at få købt et Fish Hawk system. Hvis man ikke lige har stødt på dette før, går det i alt sin enkelthed ud på, at man monterer en probe (nederst på billedet) ved et af blylodderne. Denne sender forskellig information til en transducer på båden og denne information bliver så vist på skærmen. X4D modellen er relativ ny på markedet. Til forskel fra de tidligere modeller kan denne vise faktisk dybde samt fart og temperatur som de tidligere. Herudover han man mulighed for at overføre skræmbilledet til en Ipad eller lignende via Bluetooth. Med en Fish Hawk er det muligt, at identificere strømforskelle på overflade og dybde samt se den præcise temperaturforskel i vandlagene. Mange tror fejlagtigt, at han kan se den præcise dybde på sine downriggerloddet på ekkoloddet. Det kan man altså ikke! Ekkoloddet viser afstanden fra båd til downriggerloddet. Fish Hawk giver den "rigtige" dybde. Normalt vil der dog ikke være en voldsom forskel på det som loddet viser og den rigtige dybde. Vertigo står i øjeblikket tørdok hvor den klargøres til årets ture der starter om en måneds tid. Så det har været med blandede følelser, at jeg har læst om de fine fangster fra Møn de seneste uger. Kent fra No-Luck havde samme situation, dog med en båd der var sejlklar men med et trækdyr på værksted. Så da han torsdag eftermiddag foreslog, om ikke vi skulle slå pjalterne sammen og tage en tur på Møn var det egentligt ikke så svært at beslutte sig. Afgang fra Midtjylland ved midnat; ned og hente Kent der havde klargjort No-Luck der blev spændt efter bilen og kursen blev sat mod Klintholm Havn. Vi landede i Klintholm præcis som Kent havde planlagt kl. 05:00 hvorefter båden blev søsat, og kl 06:00 gled vi ud af havneindløbet i mørket og satte kurs mod 40-meteren. Vejret var et kapitel for sig selv – fuldstændigt fantastisk og ikke en vind der rørte sig og ingen tåge. Det bliver bare ikke bedre! Vi besluttede at bliver nord for separeringen hvor grejet blev sat mens lyset indfandt sig. Vi var langt fra de eneste på vandet og der kom flere og flere både til området i det flotte vejr. Bilturen gennem natten havde naturligvis sat sine spor, så efter 45 minutter gik jeg på køjen. Jeg nåede dog knap nok at døse hen, før jeg blev vækket af verdens bedste vækkeur fra Shimano…. Jeg fik stangen i hånden hvorefter endnu et hjul begyndte at hyle. Desværre kun for en kort bemærkning og denne fisk stod af. Den fisk jeg fightede havde taget et blink på en sideplaner og den gjorde ikke meget væsen af sig. Så jeg proklamerede, at den vel nok vejede omkring de 5 kg. - Så vi behøvede nok ikke at rydde alle stænger. Nogle minutter senere livede den dog lidt op og estimatet lød nu på 7 kg.... Fighten fortsatte og vægten steg til de 8 kg. Efter en sikker landing lød den faktiske vægt på 10 kg. og en fisk i ganske fin kondition. Fantastisk start på dagen. Vi besluttede at blive lidt i samme område og efter en god times tid blev endnu en sideplaner spændt foran en laks. Belært at første laks, var der ikke så mange bud på vægten mens Kent fightede fisken. 7.5 kg. Østersøtorpedo viste vægten og to flotte fisk i kølekassen på No-Luck. Resten af dagen mærkede vi ikke yderligere og det var bemærkelsesværdigt hvor lidt aktivitet ekkoloddet viste. Men absolutte tilfredse med dagens resultat, stævnede vi mod Klintholm ved 17-tiden hvor båd og bil blev pakket og bilens GPS sat til Midtjylland, dog med et enkelt pit hvor det blev til en bid mad sammen med besætningen fra Gekko.
Samlet set en fantastisk tur på Østersøen og den værste laksefeber er dulmet for en tid….måske… Det var en hyggelig aften i det nordjyske i går med NJSK. Ud over at tiden løb en anelse fra os når der nu er så meget man gerne vil fortælle, var det en rigtig god oplevelse med mange interesserede bådfolk til stede i Aalborg.
Jeg har fået et par spørgsmål omkring min PLB som jeg havde med til Aalborg. Den er fra et firma der hedder Ocean Signal og er mig bekendt verdens mindste og er naturligvis godkendt og overholder all krav til en PLB. En PLB er kun til brug hvis der er fare for liv da den aktiverer nødberedskabet. Så det er ikke noget med at aktivere sin PLB "bare" fordi motoren er sat ud. Når man køber en PLB skal den kodes med brugerens MMSI som typisk gøres af forhandleren. De skal bruge:
Modellen er pt. på tilbud ved Ship Shop et par dage endnu. Du kan finde tilbuddet her HER. I næste uge er jeg inviteret til at afholde et sikkerhedsforedrag for Nordjysk Småbådsklub sammen med Carsten (Plan B) i Aalborg. Jeg ser meget frem til dagen og håber at det blive en super hyggelig aften med ligesindede hvor de fremmødte også får lidt med hjem i rygsækken.
Klubben hvor det sker hedder NJSK og findes på Facebook. Medlemskab er ganske gratis ligesom aftenen i øvrigt også er det. Så hvis det kunne være noget for dig at være med til, er det bare at få meldt sig til. Du finder klubben HER . Jeg har længe kigget med lettere våde øjne i Simrad kataloget på den nye WR-10 trådløse bluetooth fjernbetjening til autopiloten. Nu er ventetiden forbi og forleden kom en kasse med vidunderet.
WR-10 er en no-bullshit remote der kan det den skal, i et hårdført design. Den består grundlæggende at to dele: En modtagerenhed der kobles til netværket og en fjernbetjening. Det bliver fedt at få den installeret og få den prøvet på vandet. Den kommer til at betyde alverden når man står og bakser med grejet og liiiige skal dreje 10 grader til styrbord. ![]() Som de fleste trollingfiskere, fisker jeg med flasher på mine rigger. Jeg må dog bare konstatere, at jeg har haft begrænset held med det indtil nu. En del af dette skyldes helt sikkert, at jeg ikke har satset nok på fiskemetoden og jeg har ikke brugt nok tid på at eksperimentere. 2016 bliver året hvor jeg vil for alvor vil give det en chance. Så forleden kom første sending af nyindkøbte flashers og på et tidspunkt skal jeg have fat i nogle andre typer end dem på billedet. Det bliver naturligvis yderst spændende om jeg får held med mit sats. Laksene har en vis indflydelse på dette. De øverste på billedet er fra Canadiske Oki, nederst venstre er det Spindoctor og nederst til højre lidt forskelligt fra VK. Jeg har længe haft lyst til at eksperimentere med at lave lidt film fra fisketure og andre aktiviteter med båden. Nu har jeg så endeligt fået taget mig sammen til at foretage de nødvendige investeringer i form af to GoPro kameraer med alt det nødvendige tilbehør så som ekstra batterier, mounts, mikrofoner osv. osv. Det overraskede mig faktisk hvor hurtigt udgiften til at dette løb op. Jeg kunne også regne ud at det blev nødvendig, at købe en ekstra ekstern harddisk til de store filer.
Jeg har desuden brugt en del timer på at afprøve forskellige redigeringsværktøjer. Der findes et par gratisprogrammer som man kan bruge, hvor også GoPro har deres eget. Men hvis man vil have lidt flere redigeringsmuligheder end hvad disse tilbyder, må man investere i et ordentligt program. Heldigvis tilbyder alle de seriøse producenter en gratis testudgave af programmerne. Så jeg installerede de forskellige programmer og brugte lidt tid på at lære dem at kende. Det er ikke fordi jeg oplevede en kæmpe forskel på dem. Men på et punkt var der stor forskel - nemlig hvor hurtigt programmet kørte på min PC. Så dette blev udslagsgivende for mit valg og det blev Movie Edit Pro fra Magix der blev installeret på computeren. Jeg har efterhånden en del udstyr der anvender SD-kort. Søkort til mine EVO II, kort med Insight Genesis kort, kort til logninger af ekkolodsdata, kort til back-up af waypoints, kort til kameraer osv. osv.
Indtil nu har jeg brugt en lille pose hvor kortene har ligget og rodet lidt rundt. Det er jo ikke ligefrem fordi de store kort er billige, så det har ikke været optimalt. Så nu har jeg fået fat i en lækker slagfast og vandtæt sag med plads til 12 kort hvilket burde dække behovet. Jeg fandt den til 10 USD ved Amazon. Så det var til at betale sig fra. Det eneste der lige mangler, er nogle små hvide mærker på kortene hvorpå jeg kan beskrive deres indhold. |
|